Teori og metode
Velkommen til teori og metode afsnittet. Her kan du læse om de tanker vi gør os om vores arbejde med børns trivsel og læring, samt hvilke metoder vi anvender i vores daglige arbejde. Det handler bl.a. om vores ideer og ønsker til børn og unges sociale kompetencer, vigtigheden i arbejdet med relationer, samt hvordan vi håndtere f.eks. konflikthåndtering.
Du kan bruge menuen i højre side, til at navigere hurtigt imellem emnerne.
Faktamanden
På Vig skole arbejder vi med konceptet ”Faktamanden”, der er et konfliktnedtrapnings- værktøj udviklet af konfliktmægler Jan Andersen, som vi har et 5 årigt samarbejde med.
Når elever kommer i konflikt med hinanden, kan det være svært at sætte ord på, hvad det egentlig var der skete. Det kan ligeledes være svært at se den person i øjnene, som man synes har gjort noget forkert. Eleverne henvender sig derfor ofte til lærere og pædagoger, med for ventning om, at den voksne løser problemet. Modellen ”Faktamanden” giver eleverne mulighed for at fortælle om egne oplevelser i konfliktsituationer direkte til hinanden og på en konflikt nedtrappende måde. Faktamanden fungerer som en model, hvor eleverne fysisk bevæger sig i, i takt med at de fortæller hinanden, hvad de har oplevet i forbindelse med konflikten. Ofte bliver Fakta- manden brugt til at løse konflikten mellem to parter, hvor eleverne enten enkeltvis går igennem modellen, eller i par/grupper. Vi vil anvende Faktamanden i vores generelle praksis i forhold til konflikthåndtering, enten på stedet, eller, ved større konflikter, tage eleverne ud til møder, hvor vi snakker om en konflikt som fylder.
På Vig Skole har vi Faktamanden trykt på tæpper i hele indskolingen. Ideen med dette er, at elever ne skal kunne gå fysisk rundt inde i modellen samtidig med, at de fortæller hinanden, hvad de har oplevet. De fire faser som oplevelserne fortælles i er som følger: Fakta, følelser, behov og handling.
Fakta
Ved denne fase hjælper vi eleverne på begge sider med at fortælle, hvad de oplevede i konflikten. Her skal vi forholde os til, hvad vi kan se og høre. Hvad så de, og hvad hørte de? Hvad skete der i situationen? Hvad blev der sagt? Hvad blev der gjort? Det er vigtigt, at vi hjælper dem med at holde sig til fakta, og ikke begynder at fortolke på evt. grunde til, hvorfor det gik galt.
I forbindelse med dette punkt begynder vi bl.a. med en snak med eleverne om, hvad fakta be tyder i forhold til andre områder som fx dyr. Når vi ved, at en elefant kan veje op til 6000 kg, er det fordi, det er blevet undersøgt, og dermed er det fakta.
- Fakta er altså noget vi ved.
Følelser
Ved denne fase hjælper vi eleverne med at sætte ord på deres følelser. Vi forholder os til, hvad situationen gjorde ved en. Hvad følte eleven da konflikten opstod?
Her stilles der spørgsmål såsom: “Hvad gjorde det ved dig, det der blev sagt eller gjort?”, “Blev du sur, ked af det, bange?” og “Hvad var det ved oplevelsen, der gav dig den følelse?”.
I forbindelse med dette punkt definerer vi, hvad følelser er, ved at stille relevante spørgsmål såsom: “Hvad kan fx være en følelse?”, “Hvad kan give dig en bestemt følelse?”, “Hvad kan gøre dig glad?”, “Hvad kan gøre dig sur?” og “Hvad kan gøre dig ked?”.
- Følelser er altså noget vi kan mærke; noget vi føler.
Behov
Ved denne fase hjælper vi eleverne med at finde frem til, hvilke behov der ikke blev mødt i situationen. Dette kan være behovet for at føle sig hørt af en eller flere parter, eller følelsen af en tillid som er blevet brudt.
Her skal vi forholde os til, hvad elevens behov var i situationen. Hvad gjorde at eleven fik den følelse? Hvilket behov blev ikke opfyldt (tillid, respekt, inklusion osv.)?
Vi taler ligeledes om, hvad behov er, og sammenligner det med andre basale behov, som et menneske kan have (behov for ilt, mad og vand).
- Behov er altså noget man har brug for.
Handling
Ved denne fase hjælper vi eleverne med at finde frem til, hvordan de skal løse deres konflikt. Det er vigtigt, at vi i denne fase stadig holder os upartisk og ikke prøver at finde løsningerne for eleverne, men i stedet stiller spørgsmål ud fra de informationer, som vi fik i de andre faser. Dette gøres med henblik på at åbne elevernes øjne op for evt. løsninger, som alle parter kan være med på.
Her skal vi forholde os til, hvad vi kan gøre/sige. Hvordan kan eleven give udtryk for sit behov? Hvad skal eleven gøre med sine følelser? Og hvad kan eleven derudover gøre?
Vi taler om, hvad en handling er bl.a. gennem konkrete fysiske eksempler. Det at samle en kugle pen op fra gulvet, at gå hen til bordet, eller at række armene i vejret, er handlinger.
- Handling er altså noget vi gør.
Faktamanden bruges også visuelt. På skolen har vi måtter med ovenstående billede så børnene kan stå på dem og gå fra punkt til punkt.
Et eksempel på en Faktamand-øvelse
Når eleverne trænes i at anvende Faktamanden, vil vi forsøge at gøre det i en kontrolleret, men dog autentisk, situation, hvor eleverne skal deltage i et rollespil.
Dette gøres på følgende måde:
Den voksne forbereder nogle fiktive konfliktsituationer til at anvende i rollespil. Nogle elever bliver udvalgt (eller melder sig til) at skulle spille en rolle i den fiktive konflikt. Den voksne tager eleverne i rollespillet ud en ad gangen, og forbereder dem til at deltage ved at give dem ’deres side af konflikten’.
Eksempel:
Første elev får at vide: ”Du er ude at lege med en anden pige. Pludselig sparker hun dig over benet, og det gør dig sur og ked af det.”
Anden elev får at vide: ”Du er ude at lege med en anden pige. Da I skal forbi hinanden, kommer du til at ramme hende på benet ved et uheld. Du er ked af, at du fik ramt hende.”
Den voksne tager dem derefter ind i klassen igen, hvor de nu skal igennem Faktamanden sammen. Resten af klassen ser med, og kan hjælpe til, hvis det skulle være nødvendigt. Den voksne støtter selvfølgelig op, og kan i løbet af seancen understøtte samt opsummere både på den fiktive konflikt, og på hvad det var, de forskellige punkter i Faktamanden gik ud på.
RELATIONSCIRKEL - MÅLESTOK I DET SOCIALE
Relationscirkelerne anvender vi på Vig skole 2 gange om året – forår og efterår.
Via relationscirklen kan vi danne os et billede af, hvor børnene socialt er i forhold til hinanden. Der kan være mange forskellige venskaber i en klasse på forskellige tidspunkter.
Det er sundt for børn at have forskellige venskaber, men det er samtidig også vigtigt at sikre, at alle børn har gode relationer til et eller flere børn i klassen.
De voksne, som er omkring børnene, er med til at bidrage og skabe rammer og vilkår, der skaber relationer og venskaber mellem børnene. Men det er børnene selv, der udvikler den opmærksom hed, empati, sympati og gensidige følelser, der er med til at skabe og reproducere positive sociale relationer.
Når arbejdet med børns relationer og indbyrdes forhold planlægges, tages der primært afsæt i børnene og ikke i foruddefinerede mål for, hvad børnene skal lære. At planlægge ”et greb” (det vil sige en måde eller metode at gribe arbejdet med børns relationer og venskaberne an på), sker med afsæt i børnene, og det indbefatter at lave grundige observationer af børnenes styrke sider og deres forskellige vanskeligheder.
For børn er leg og venskaber tæt forbundet. Den samhørighed og gensidighed, som indgår i lege, betyder, at børn ofte oplever, at ”man er venner, fordi man leger sammen” og omvendt ”man leger sammen, fordi man er venner”.
Det kan være en ”øjenåbner” at se, hvordan børnene har sat deres klassekammerater i relations cirklen. Et eksempel kunne være et barn, der havde sat alle pigerne i den inderst cirkel. Det vil sige, at hun syntes godt om alle pigerne og ofte legede med dem. Når vi sammenlignede med relationscirklerne fra resten af klassen, viste det sig, at de andre piger, havde sat barnet længer ud i deres cirkel. Barnet havde altså en anden virkelighed end de andre piger. Eksemplet er noget, som vi voksne er interesseret i at se nærmere på.
Hver elev skal udfylde relations skemaerne to gange om året og efter behov, som fx op til skole hjemsamtaler og netværksmøder. Det er pædagogen der er ansvarlig for, at udfylde relations cirklerne med eleverne og dernæst lave analysedelen, som skal drøftes på et/flere Teammøder.
Analysedelen giver os et klart billede af, hvor der skal laves tiltag. Relationscirklerne er et målbart redskab til at give os en ide om, hvordan den enkelte elev, men også klassen som helhed, har det i forhold til hinanden. Det kan bruges til holdfordeling, gruppearbejde og når vi uddeler kontaktvoksne. Relationscirklerne er også brugbart til elevsamtalerne, hvor vi kan understøtte eleverne i at have fokus på værdifulde relationer.
Hvordan vi udfylder relationscirklerne
Indskoling
Skemaet har 3 cirkler. Klassens pædagog tager eleverne ud en ad gangen og gennemgår skemaerne med eleverne i forhold til form og udførsel. Dernæst går den enkelte elev i gang med at udfylde sit skema. Pædagogen sidder i nærheden, men giver ro til eleven.
Når eleven sætter en kammerat eller en voksen i cirklen betyder det:
1 = Gode og sunde relationer (Bedste venner/Voksne)
2 = Ok relationer, men mangler lidt kendskab og tryghed i relationen (God ven/Voksen)
3 = Problematiske relationer, mangler kendskab og kemi (Utryg i kontakten)
Mellemtrin og Udskoling
Når eleverne kommer op i de ældre klasser, bliver skemaet udvidet og har nu fem cirkler frem for tre. Dette giver flere muligheder fx i forhold til nuancer i relationerne. Her kan eleverne selv udfylde det, men kan altid få hjælp og introduktion.
Vi udfylder også skemaerne med de voksne, hvor de placerer eleverne. Dette skal igen sikrer, at alle elever har mindst en ligeværdig og tryg voksen kontakt.
Fri For Mobberi
På Vig skole bestræber vi os på, at alle børn har ret til at udvikle sig og indgå i et trygt fælles skab. Vi har valgt at arbejde ud fra konceptet Fri For Mobberi, som er udviklet af Mary Fonden og Red Barnet.
Med Fri For Mobberi kan vi styrke eleverne til at løse konflikter og højne opmærksomheden på de sociale spilleregler i klassen og i skolegården.
Fri For Mobberi egner sig primært til indskolingselever, men værdiordene følger eleverne op til udskolingen.
Når vi arbejder målrettet med RESPEKT, MOD, OMSORG og TOLERANCE, skaber vi et trygt miljø for eleverne, samtidig med at vi forebygger mobning.
Definition af mobning
Mobning kan defineres som handlinger, der holder et barn (eller flere børn) ude af et fællesskab, de er blevet placeret i.
Handlingerne er ikke altid bevidste, men opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold, lige værd eller har lav tolerance. Årsagerne kan være mange, men skyldes ofte uhensigtsmæssige gruppedynamikker, hvor børn kan være usikre på deres egen plads i fællesskabet, og derfor kommer til at holde andre ude af det.
Fællesskaber, som børn er placeret i, kalder vi for formelle fællesskaber. Det er fx fællesskabet i en vuggestue, dagpleje, børnehave, skole eller fritidstilbud, hvor børnene ikke selv har valgt at være, og hvor de ikke har valgt, hvem de skal være sammen med.
Ansvaret for fællesskabet ligger hos de voksne, men det er børnene, der mærker at være udenfor eller at være ofre for mobning. I Fri For Mobberi arbejder vi med at give børnene handlemulig heder og være med til at skabe et sundt og stærkt fællesskab.
Børnene skal selv skabe fællesskabet inden for de rammer, vi voksne sætter op.
Evalueringer viser, at Fri For Mobberi kun virker, hvis alle voksne omkring barnet/børnene følger konceptet. Det vil sige, at det både er lærer, pædagoger og forældre der støtter op om program met og værdiordene (respekt, omsorg, mod, tolerance).
Derfor er det vigtigt, at vi på Vig Skole præsenterer forældre og børn for Fri For Mobberi i 0. klasse.
Hvordan arbejder vi med ”Fri For Mobberi” i praksis?
Vi gør værdierne til hverdag, så de skinner igennem alt, hvad børnene møder i de fysiske rammer og i de strukturer, vi voksne stiller op i børnenes fællesskaber.
Det er vigtigt, at ledelse, lærere og pædagoger i alle sammenhænge, og hvor det giver mening, italesætter og bruger værdiordene, så vi opnår den rigtige effekt.
Der er afsat 1 lektion om ugen pr. klasse fra 0. – 3. klasse, hvor vi som pædagoger arbejder målrettet med materialet Fri For Mobberi. Vi inddrager børnene i, hvorfor vi gør det, og hvordan vi gør det.
Fagfolk og forældre
Fri for mobberis mål er at forebygge mobning, så børnehaven, skolen og SFO’en er et sted, hvor børn gives redskaberne til at handle, når de oplever uretfærdighed, og hvor det er sejt at sige stop til drillerier og mobning. Det kræver ikke blot fokus på børnegruppen, men indebærer også, at fagfolk og forældre involveres og støtter op om de sociale spilleregler, børnene lærer.
Derfor er disse fagfolk- og forældrerettede materialer også en vigtig del af Fri For Mobberi Universet.
• Introduktion til Fri For Mobberi Universet (pdf). En kort indføring i Fri For Mobberi og de konkrete elementer i Fri For Mobberi Universet.
• Faghæftet om Fri For Mobberi (pdf) er skrevet til vores fysiske kuffert, men disse kapitler er særligt relevante for dig som bruger af Fri For Mobberi Universet: ”Bag om mobning”, ”Implementering i hverdagen”, ”Forældre som den vigtige medspiller”, ”Sociale praksisser – børn”, ”Lederens opgaver” og ”Personalets rolle”.
• Instruktionsvideo til fagfolk og forældre. Se videoklip om bl.a. Fri for mobberis mobbesyn, forældres rolle og udtalelser fra fagfolk og børn, der arbejder med Fri For Mobberi. Flere afsnit kan med fordel vises på et forældremøde, hvor Fri For Mobberi introduceres eller forebyggelse af mobning er på dagsordenen.
• Tavler til forældre og fagfolk. Disse samtaletavler er udviklet til brug på personalemøder eller forældremøder og kan bruges til at sætte en dialog i gang omkring fx forældres rolle i at forebygge mobning.
• Tag ansvar (pdf) er et dialogspil, som kan bruges på teammøder, forældremøder og pæda gogiske dage. Få løbende inspiration og nyheder på facebook.com/friformobberi og læs mere om Fri For Mobberi på friformobberi.dk. Her finder du også gratis materiale til download som fx et diplom, der viser, at I arbejder med Fri For Mobberi og brev til forældre med forældretips oversat til syv sprog.
Konfliktmægler kursus
Konfliktmægler-kursus er et kursus for 6. klasse.
Dette kursus skal være med til at danne vores 6. klasse i forståelsen af konflikter og håndteringen deraf. Det er efter endt kursus planen, at udvalgte 6.klasseselever skal være med i frikvarterer i indskolingen og stå for aktiviteter, som indskolingens elever kan melde sig på.
I 6.klasse er elever godt bekendt med vores sociale pensum, og er derfor godt rustet til at kun ne agere konfliktmæglere hos indskolingen, og på denne måde være forgangs personer og rolle modeller.
Der tages udgangspunkt i aktiviteter og lege, der åbner op for at kunne løse udfordringer og konflikter på en sjov og legende måde.
Forløb
Kurset består af 2 dele og forløber 6 måneder ad gangen. Alle eleverne skal igennem den første del af forløbet. Derefter kan de ansøge om at deltage i anden del.
1.del (2 dage af 4 lektioner)
Indhold:
• Faktamanden intro, Cases + intro, introduktion til dommer og detektiv (Plus-ego –Minus-ego) • Intro til 2. del
• Samarbejdsøvelser (power-breaks)
Udvælgelse
Udvælgelsen af elever til del 2, sker ved ansøgninger fra eleverne.
2.del (4 dage af 4 lektioner + praktik hos udvalgte gårdvagter)
Indhold:
• praktikdel 2x ugentligt under forløb
• Cases udvidet, Faktamanden udvidet, dommer og detektiv udvidet, Cirkel metode i light version.
• Aktivitetsplanlægning, ift. frikvarterer i indskolingen
• Sidste dag er fuld dag med diplomoverrækkelse.
• Efter endt kursus vil der være mulighed for SFO1 tjanser, hvor eleverne kan facilitere lege. Der evalueres 1 gang om måneden, med de udvalgte elever, i 2 lektioner.
Plus-ego og minus-ego - Dommer og detektiv
En af grundstenene for de voksnes konfliktmæglingen mellem børnene på Vig skole, ligger i be vidstheden om hvilken Intention man går ind med. Dette skelner vi mellem ved hjælp af udtrykke ne ‘plus-ego’ og ‘minus-ego’. Ønsker man bare at stoppe et skænderi/slagsmål, uden nogen større konfliktmæglingsproces efterfølgende, og dermed ikke lige så stor socialt udviklingspotentiale for børnene, kan man tage ‘plus-ego’ tilgangen, hvor man går ind og agere dommer i en konflikt, og altså bestemmer hvad der er rigtigt og forkert og hvad der skal til for at komme videre.
Eksempel:
Et barn har taget en bold fra et andet barn. De diskutere hvem der havde den sidst. Den voksne bestemmer at det ene barn skal have bolden da det var ham der kom og fik den udle veret af den voksne til at starte med. Dog skal barnet med bolden overveje om ikke det vil invite re det andet barn med ind i boldlegen.
Den voksne har bestemt hvem der har ret og hvad der nu skal ske. Konflikten er stoppet og løst ved en tydelig voksen, som har taget udgangspunkt i hvad den synes var bedst/mest retfærdigt. Den voksne er i ‘plus-ego’.
Den anden side af spektret er ‘minus-ego’, hvor den voksne tager en meget mere nysgerrig og inddragende tilgang til konfliktmæglingen. Denne har også større socialt udviklingspotentiale, da det er børnene der skal være løsningsorienteret og den voksnes opgave i højere grad er at stille spørgsmål ind til konflikten. Den voksne er detektiv ind i konflikten.
Eksempel:
Et barn har taget en bold fra et andet barn. De diskutere hvem der havde den sidst. Den voksne spørger, evt. ved hjælp af Faktamanden, ind til hvad der reelt er sket. Hvilke følelser blev berørt ved barnet ved de omstændigheder? Hvilke behov blev ikke opfyldt? Dette gøres med begge børn, da alle i konflikten skal høres, og efterfølgende spørges begge ind til evt. løsningsfor slag, som de kan blive enige om.
Den voksne har her ikke taget stilling til hvem der har ret og uret, eller hvad der skal ske efter følgende. Den voksne er ikke en aktiv deltager i løsningsforslag, men i stedet en facilitator, en mægler, mellem børnene så de kan nå frem til en løsning som begge kan stå inde for.